Linda Horn
”Miyabi”
Det japanske begreb ”Miyabi”, som dækker over det at erkende verden æstetisk gennem formernes tilsynekomst beskriver rammende Linda Horns arbejdstilgang, hvor sansningen af verden resulterer i et stærkt og enkelt grafisk udtryk.
Den nordjyske maler har til denne udstilling arbejdet med temaer som symbiose, det legende element samt det kvindelige. Temaer som alle har resulteret i en række portrætter i akryl, hvad enten det er som velkendte brystbilleder eller som noget helt nyt i helfigur.
Emnet symbiose er især dukket op efter at maleren for 1½ år siden blev mor. Udfordringer som det at kunne rummet et andet væsen, den totale tilsidesættelse af egne behov til fordel for det hjælpeløse lille barns skyld samt de kropslige impulser og instinktive handlinger moderskabet også rummer – er alle tilstede i Horns maleriske univers.
Det legende element er et andet vigtigt karakteristika hos maleren, som f.eks. ikke anvender skitser, men maler direkte på lærredet og måske er det derfor hendes billeder har denne herlige lette skitseagtige kalligrafiske karakter. Hos Horn hænger det legende sammen med det kropsligt sansede og adskiller sig fra f.eks. det mere intellektuelle.
Det kvindelige univers kommer specielt ind med inspirationen fra forskellige skuespillere som Kate Blanchett og f.eks. Liv Ullmann, hvor det er deres evner som skuespillerinder, linda Horn fokuserer på. Igen er det det minimale udtryk der inspirerer, som f.eks. den præstation Liv Ullmann leverede i Ingmar bergmans film ”Persona”, hvor hun uden ord kommunikere ved f.eks. en lille krumning på læben eller et blik med øjet.
”Miayabi” er som et haikudigt, hvor fragmenter af en større helhed, angiver en stemning og en sådan form for poetisk kalligrafisk maleri står Linda Horn for.
Linda Horn er blandt andet uddannet på Kunstakademiet i Krakow, i Polen på fakultet for tegning og grafik. Derudover har hun beskæftiget sig en del med film og teater, hvor hun har arbejdet med scenografi, udarbejdelse af rekvisitter, teatermaleri samt tegnet storyboard.
-
Linda Horn Linda Horn
-
Linda Horn Linda Horn
-
Linda Horn Linda Horn
-
Linda Horn Linda Horn
-
Linda Horn Linda Horn
-
Linda Horn Linda Horn
https://gallerie-rasmus.dk/kunstnere/andre-kunstnere/horn-linda#sigProIda10e771248
CV Linda Horn, f. 1973
Bor og arbejder i Aalborg
Uddannelse
1995-1998
Nordjyllands Kunstskole, Afd. for tegning og grafik
1996-1998
Aalborg lærerseminarium, Billedkunst
1998-1999
Kunsthøjskolen på Ærø, Fokus på samtidskunst
2000-2002
Privatskolen for Kunst, v/ Darek Ostrowski; mag. i kunsthistorie og filosofi
2002-2003
Kunstakademiet i Krakow, Fakultetet for tegning og grafik
Sideløbende har jeg beskæftiget mig med teater og film, hvor jeg har arbejdet med scenografi, udarbejdelse af rekvisitter, teatermaleri, samt tegnet storyboard
1993-1994
Jako-Bole Teatret, Aalborg
1999-2000
Det Lille Teater, København
Statens Filmskole, København
2000-2001
Aalborg Teater
Det Hem’lige Teater, Aalborg
1997-1999
Billedkunstlærer, Rudolf Steiner Skolen, Aalborg, samt forskellige folkeskoler
Udstillinger
2002
Kulturspinderiet i Silkeborg
2004
Det Nordjydske Landsbiblioteket, Galleri Provence
Dronninglund Kunstcenter
Gallerie Rasmus Odense
Kunstmesse Comwell i Kolding med Gallerie Rasmus
Gallerie Rasmus København
2005
Gallerie Rasmus København,
Art Kunstmesse Herning med Gallerie Rasmus
Art Copenhagen med Gallerie Rasmus
Comwell Kolding, med Gallerie Rasmus
2006
Gallerie Rasmus, Odense
2008
Art Herning med Gallerie Rasmus
Art Copenhagen med Gallerie Rasmus
2009
Art Herning med Gallerie Rasmus
Art Copenhagen med Gallerie Rasmus
Legater
Den Obelske FamilieFond