Inge Reusch
”Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg tegnet og malet. Det var simpelthen en del af min hverdag, og jeg fik også tidligt respons på, hvad jeg lavede fra familie og venner.
Jeg husker tydeligt min første skoledag, da vi blev sat til at farvelægge den første side i ABC´en. Vores klasselærer roste mig meget og bad mig sætte mig op ved katederet og farvelægge samme tegning i hendes bog. Jeg troede selvfølgelig, det var fordi, jeg var den bedste. Det vidste sig hurtigt at være sandt.
Selv om jeg ikke kommer fra et kunstnerhjem, er jeg blevet præget meget af kunstglæde og fornemmelse for hvad der var ”rigtig kunst”. Min far var et musisk menneske, der udover at spille klaver og harmonika, også havde stort behov for at se billedkunst. Vi boede tæt på Hirschprungs Samling og Statens Museum for Kunst, og jeg holdt meget af at gå med min far hen og se billeder, især Guldaldermalerne, men også den nyere kunst. Nogle af mine tidligste favoritter var Lundstrøm og Matisse, og når jeg kom hjem, prøvede jeg at lave noget der lignede.
Jeg tror at drømmen om at blive kunstner, egentlig var et ønske om at fortsætte barndommen i det uendelige. Selv om jeg var et fornuftsmenneske, påvirket af den almindelige mening om ”at tage en uddannelse man kan leve af”, tog jeg alligevel springet fra 1.g ud i den blå luft, med en fast tro på at mit talent kunne bære (opfordret af folk med forstand på det). Jeg ville være kunstner”.
Citat: Inge Reusch
Reusch maler primært med olie på lærred og gouache på papir. Hun fascineres af kulturlandskaber rundt omkring i Europa og gengiver disse i glimt. Svunden tid og tilbagelagt vej er grundlaget for meget af Reuschs kunst. - En interessant rejse til steder, man synes at genkende, men aldrig har set før, fortolket og forstået af kunstnerens blik og sind - formidlet gennem et let og varmt udtryk.
-
Inge Reusch Inge Reusch
-
Inge Reusch Inge Reusch
-
Inge Reusch Inge Reusch
-
Inge Reusch Inge Reusch
-
Inge Reusch Inge Reusch
https://gallerie-rasmus.dk/kunstnere/andre-kunstnere/reusch-inge#sigProId1b3b02bd1c
CV Inge Reusch, f. 1946
Kunstnerisk uddannelse Det kongelige Kunstakademi 1967-1975
Medlem af BKF, Kunstnersamfundet, Ovalen
Udvalgte udstillinger
1975-78,88
Charlottenborgs Forårsudstilling
1975-78
Kunstnernes Påskeudstilling
1977,88
Charlottenborgs Efterårsudstilling
1978,85,87
Galleri Sct. Agnes, Roskilde
1978,80,83
Henning Larsens Kunsthandel
1979,85
Skive Kunstmuseum
1979
Dronninglund Kunstcenter
1979-82,84-86,88
Den Frie, København
1980
Esbjerg Kunstpavillion
1980,82
Skovhuset Værløse
1980
Unge Kunstnere, Nikolaj Kirke
1982
Ålborg Kunstpavillion / Bornholms Kunstforening
1983,96
Gladsaxe Bibliotek
1984
Horsens Kunstforening / Politikens Forhal
1987
Galleri Zenit
1987-88
Franz Pedersen Kunsthandel, Horsens
1987
Galleri 2rn, Åkirkeby
1989
Gudhjem Museum
1989,91,96,98
Galleri Buchelhax, Silkeborg
1990
Galleri Pilou
1991
Rimfaxe (som gæst) / Pakhuset, Nykøbing Sj.
1991,93
Ovalen, Den Frie (som gæst)
1992
Kunstnernes hus, Århus
1993
Galleri Ho / Primavera, Kunstnernes hus, Århus
1994
Primavera, Skovhuset, Værløse
1994-95,97-99,01
Ovalen, Den Frie
1994
Påskeudstillingen, Tistrup
1995
Køge Kunstforening / Galleri Deco, Ålborg
1996
Ovalen, Ålborg Kunstpavillion / Sønderjyllands Kunst- og Kulturcenter / Hvidovre bibliotek
1997
Gallerie Rasmus-Odense
1997,99
Reed Gallery
1999
Ovalen, Frederikshavns Museum
2000
Thorasminde / Lyngby Kunstforening
2001
Ovalen, Silkeborg Bad / Corner (som gæst)
2001,03
Galleri Carsten Frøkjær
2003
Helsingør Bibliotek
2005
Gallerie Rasmus København
Solgt til
Statens Kunstfond / Kunst på arbejdspladsen, Esbjerg Kunstmuseum / Malmø Kunstmuseum / Bornholms Museum / Skive Kunstmuseum / Silkeborg Handelsskole / Gladsaxe Kommune / Vejle Kommune, Skive Kommune samt diverse kunstforeninger.
Politikkens grafiske særtryk 1984
Legater
Vinder af Neuhausenske Legatkonkurrence 1988.
Statens Kunstfonds rejselegat 2002.
Anne Marie Telmanyis hæderslegat 2003.