Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Benjamin Torcal Torres

Benjamin Torcal Torres er uddannet ved Kunstakademiet Sant Jordis i Barcelona og udstiller primært i Spanien, men også andre steder i Europa, herunder i Danmark hos Gallerie Rasmus.

I kombinationen mellem det abstrakte og det figurative finder Torcal sit eget ekspressionistiske udtryk. Den klassiske græske kultur og filosofi er inspirationskilden, og menneskefiguren er en central skikkelse i de fleste værker, hvor figurer og skikkelser svæver i et abstrakt rum i kraftige farver. Ofte er to lærreder med to forskellige udtryk sat sammen, hvilket giver et nyt udtryk med stærke kontraster, der bliver holdt sammen af Torcals gennemgående malestil.

Værkerne er energiske og varme med mange klare jordfarver, ofte kombineret med dyb blå eller stærk rød. De konkrete figurer fanges og fastholdes af den abstrakte baggrund. Der er fart på, og det ene motiv lokker beskueren mod det næste og efterlader en behagelig "mæthedsfornemmelse". En rejse ind i en verden af fantasi, farve og "vild ro".