Beatriz Garrigo

Beatriz Garrigo

På en smuk gård midt i den uberørte natur har Beatriz Garrigo fundet den nødvendige ro til at hengive sig til sine passioner – keramik og maleri.

Det er hendes Mand (Patrick Loste) som sten for sten har rekonstrueret det gamle opholdssted for hyrder og får, som for 10 år siden lå i ruiner.

Beatriz arbejder i sit atelier ved siden af huset, her skaber hun service – varierende i størrelse og farve. Ikke to stykker keramik er ens, for hun bruger aldrig forme.

’’I et stel er hver tallerken forskellig, så når man ser dem sammen, får man en fornemmelse af bevægelse’’.

Det var med maleriet at Beatriz Garrigo begyndte sin kunstneriske karriere for 20 år siden – keramikken kom senere.

’’Jeg er født i Barcelona, og i Syd Catalonien er der en rig kultur for keramik. Det findes i ethvert hjem og jeg har altid haft ideen om at give mig i kast med det en dag,’’ fortæller Beatriz.

Det er nu 8 år siden hun vovede springet, og siden har hun arbejdet i døgndrift. Hendes værker har allerede rejst langt – de er udstillet i forskellige franske byer, men også i Barcelona, Danmark og snart i Dublin.

Fra det franske magasin: Terres Catalanes. Oversat af Christina James Nielsen.

beatriz-garrigo

Galleri