Boghandel
Bogudgivelser
Gallerie Rasmus har eget forlag, hvor der løbende udgives ny og spændende litteratur.
Artigasplanas. En catalansk kunstner.
Joan Artigas Planas, med kunstnernavnet Artigasplanas, er en catalansk skulptør, der arbejder med poetiske kvindefigurer placeret i en kompleks komposition. Kunstnerens kvindebillede har udviklet sig fra en drømmeagtig og mytologisk opfattelse til et mere aktuelt, jordisk billede, der er forankret i en romantisk litterær verden.
Joan Artigas’ skulpturer udstråler en harmoni, som har bidraget til at udvikle en let genkendelig stil, der er blevet hans særlige kendetegn, og som gennem de seneste årtier har givet ham velfortjent international anerkendelse.
Per Nielsen
Artigasplanas. En catalansk kunstner.
60 sider, rigt illustreret.
Forlaget Rasmus 2025.
Pris: 100 kr.
Anne Brérot: La Vie Fragile / Det skrøbelige liv.
Maleren Anne Brérot (f. 1962) er fra Lyon i Frankrig. Anne Brérot maler dels landskaber, dels figurbilleder og fra tid til anden også fuglebilleder. Hendes landskaber er lysfyldte, svævende uvirkelige og ladet med eventyr. Hendes menneskeskildringer fremstår suverænt stærke. Anne Brérots figurer virker ofte, som om de er hensunkne i tanker, undren eller resignation. Sjældent møder de ens blik. De skuer indad og synes at bære på en erfaring, de ikke er i stand til at dele med andre. Lidt skrøbelige eller sarte fremtræder de, hentet frem af maleriets underliggende lag og farvestrøg, endnu ikke fuldt materialiserede.
Lige bortset fra et citat lånt fra en anmeldelse i Miroir de l’Art, der er brugt som indledning, er teksterne skrevet af Anne Brérot selv og gengivet både på fransk og i dansk oversættelse.
Bogen er gennemillustreret med farvefotos af kunstnerens værker.
Anne Brérot
La Vie Fragile / Det skrøbelige liv.
66 sider, rigt illustreret.
Forlaget Rasmus 2019.
Pris: 100 kr.
Først nu forstår jeg ingenting.
En biografi om den fynske kunstmaler og billedkunstner Frank Hammershøj (1940–2013).
Fra 1968 og frem til sin død boede og arbejdede Frank Hammershøj i det gamle rådhus i Bogense, hvor han blev en kendt lokal kulturpersonlighed.
Bogen giver et unikt indblik i en kompromisløs fynsk maler, der insisterede på at lade sine værker tale for sig selv.
Biografien udkom i anledning af kunstnerens 70-års fødselsdag for at hylde hans livsværk og markante personlighed.
Per Nielsen
Først nu forstår jeg ingenting.
En biografi om maleren Frank Hammershøj
158 sider, rigt illustreret.
Forlaget Rasmus 2011.
Nedsat, nu kun: 100 kr.
Frank Hammershøj. Billeder fra vor tid – dagbogsblade 1959
Billeder fra vor tid er kunstneren Frank Hammershøjs dagbogsoptegnelser fra 1959. Frank Hammershøj beskriver i sin sædvanlige lune stil både sin dagligdag og verdenssituationen det år. På det tidspunkt var Frank kun 18 år, han var i boghandlerlære hos Christrups Boghandel i Odense og debuterede som kunstner på Den Fynske Forårsudstilling. Dagbøgerne rummer hylende morsomme beskrivelser af dagligdags situationer og giver en herlig indsigt i en svunden tid, hvor det kun var naboen, der havde fjernsyn. Interessant og tankevækkende læsning.
Frank Hammershøj. Billeder fra vor tid – dagbogsblade 1959.
Redaktion: Per Nielsen
180 sider, rigt illustreret.
Forlaget Rasmus 2011.
Nedsat, nu kun: 100 kr.
