Kvinder har altid spillet en central rolle i billedkunsten, som modeller, som muser og som udøvende kunstnere. Kvinden er faktisk været et af de temaer, der har præget billedkunsten allermest – det har været sådan lige siden Venus fra Willendorf til vore dage. I hvert fald, hvis vi taler om kvinden som muse og model. Men hvis det handler om kvinden som udøvende kunstner, så er historien en anden.

Før år 1900 er kvindelige malere med succes i offentligheden en absolut undtagelse. Ligesom i litteraturen begynder kvindernes selvstændige kunsthistorie med Det moderne gennembrud. De kvinder, der i den periode lykkedes bedst med deres kunstneriske karriere, var ofte var gift med betydningsfulde mandlige kunstnere – Michael og Anna Ancher er nok det mest kendte malerægtepar, men faktisk var der mange andre kunstnerpar. Det var langtfra tilfældigt, for netop en kunstnerisk anerkendt og velvilligt indstillet ægtemand kunne være en nødvendig støtte i et erhverv, hvorfra kvinder generelt blev udelukket. Denne delvise usynlighed har heldigvis ændret sig radikalt, og i dag arbejder kvinder som kunstnere på lige fod med mænd.

På udstillingen ”Kvinder i kunsten” præsenteres kvinden både som model, muse og udøvende kunstner.