Barbara Morin

Barbara Morin

Barbara Morin (f. 1967) kom til verden i Starnberg nær München. Da hun var tre år gammel, flyttede hendes forældre til Toulouse i det sydlige Frankrig, hvor hun voksede op med både fransk og tysk kultur. Skæbnens uransagelige veje førte hende til Annecy, hvor hun nu har boet i over 30 år.

 

Som kunstner er Barbara Morin autodidakt. Hun er spontan og ligefrem i sin malemåde. Hendes motiver opstår på lærredet undervejs i processen, hvor hun indfanger dem uden at omarbejde dem for bevare så meget som muligt af det rå og umiddelbare udtryk. Barbara Morin bruger en bred palet af farver og arbejder lag på lag med kompositionen. Baggrunden er ofte bygget op med en form for collage.

Hun arbejder bevidst med den ufuldkommenhed, der giver hendes billeder ekstra sjæl. Selv udtrykker hun det således: ”Jeg maler, som om jeg søger ud fra en formløs form eller en vag idé. 

 

Personerne er der allerede et eller andet sted. Jeg prøver blot at fange konturerne for at kunne udtrykke deres følelser. Med hvert nyt værk har jeg en ny oplevelse. Det giver mig en masse glæde. Men mine figurer bliver ikke altid fanget med det samme. Hvis jeg forsøger at perfektionere dem for meget, flygter de og forsvinder!”

 

Barbara Morin har et langt CV med talrige udstillinger i gallerier i Frankrig og Schweiz.

Barabara_Morin_portrt_II_beskret

Galleri