Marianne Christoffersen

Den danske billedkunstner Marianne Christoffersen ( f. 1948) indfanger på humoristisk vis dagliglivet med en enkel grafisk streg, der emmer af ømhed, ungdom og malerisk talent.

 

Marianne Christoffersens finurlige billeder er under forandring. I hendes malerier er penselstrøgene blevet løsere og dyret har fået en fremtrædende rolle. Især er hun fascineret af harens form, de lange ører og de store fødder, hvis proportioner hun fortolker frit. Ser hun mon dyret i mennesket eller mennesket i dyret?