Nathalie Collange

Nathalie Collange

Nathalie Collange (f. 1968) er født i Afrika, men nu med base i Frankrig. Hun er selvlært. Nathalie Collanges malerier er direkte og uden pynt. Nathalie Collange dyrker med stor finesse denne rå kunst, som på fransk kaldes Art Brut. Et udtryk, som den franske kunstner Jean Dubuffet fandt på som en betegnelse for billeder og andre visuelle udtryk, skabt af bl.a. børn, mentalt forstyrrede og andre uden kunstnerisk skoling. 

Nathalie Collange bliver ofte sammenlignet med maleren Jean-Michel Basquiat. Det er rigtigt, at nogle af hendes værker udstråler noget, der minder os om New York-geniets motiver. Men Nathalie Collange er i sandhed en kunstner med sin egen identitet. Hun blev kunstner meget sent. Egentlig startede hun med egnen butik, men efter et par år blev det for kedeligt. En kunstner, som havde atelier lige ved siden af butikken, rådede hende til at begynde at tegne, og sådan blev den kunstneriske ild tændt.
Brænd dig selv op, siger hun, for der er ingen anden udvej. 

Nathalie Collanges værker kan ses på gallerier og kunstmesser rundt om i Europa, nu også i Danmark.

Natalie Collange_portræt

Galleri